Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Vi har en række faste traditioner i løbet af skoleåret. Nogle af traditionerne er for alle, andre er for bestemte årgange, og så har de forskellige afdelinger deres egne traditioner, som de holder fast i. Fælles for traditionerne er, at de spiller en vigtig rolle for skolens sociale liv og den fælles trivsel for elever, familier og medarbejdere.

Første skoledag
Når en ny elev starter på Hillerød Dagbehandlingsskole, markerer vi det altid med fælles morgenmad i gruppen, hvor også far og mor til den nye elev er inviteret med.

Fødselsdage
Vi fejrer alle elevernes fødselsdage.

Store Badedag 
Alle elever og medarbejdere på hele Hillerød Dagbehandlingsskole tager til Gilleleje, hvor vi har en dejlig dag i vandet og på stranden. Vi har en livredder med som en særlig garanti for sikkerheden.

Julefest
Når julen står for døren, fester vi sammen med elever og forældre. Der er bl.a. bingo med præmier til og hygge i de forskellige grupper, og vi spiser lidt god mad.

Lejrskole
Der er afsat en uges lejrskole i hver afdeling, som holdes enten samlet eller fordelt på flere udflugter. Her har vi både et skolefagligt og et socialt islæt, og både lærere og pædagoger tager med, så vi har gode ressourcer til at støtte eleverne på turen.

Vi har på turene et særligt fokus på børn og unge, der har brug for stabilitet, og vi gør meget ud af at forberede eleverne detaljeret på, hvad der skal ske undervejs, så de føler sig trygge. Desuden laver vi klare aftaler med forældrene, så evt. problemer kan forebygges.

Vi bruger ressourcer på turene, fordi vi oplever, at de giver rigtig god værdi til eleverne, der oplever hinanden og de voksne i andre omgivelser end skolen.

Skolernes Motionsdag
Den sidste fredag før efterårsferien løber vi en tur lige som resten af skole-Danmark.

Sommerfest
Inden sommerferien holder vi en fest, hvor forældrene også er inviteret med til grillmad og fælles hygge. Det er en fast tradition, at de voksne (medarbejdere og evt. forældre) spiller en fodboldkamp med eleverne.

Forældremøder
To gange om året holder vi forældremøde. Det foregår lige som på alle andre skoler, hvor hver gruppe mødes.