HDS afdeling for elever med en autismespektrumsforstyrrelse

Socialstyrelsen definerer autisme således:

”Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved en anderledes og ofte forsinket udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd, som forekommer i forskellige grader og former. Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation. Udfordringerne varierer fra person til person, alt efter livsfaser og omgivelser. Autisme kendetegnes ved en anderledes og ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne, adfærd og interesser.

Mennesker med autisme har det ofte svært med visse lyde og lugte. Problemer med følesansen kan desuden gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår m.v. Udviklingsforstyrrelsen kan have meget stor indflydelse på barnets, den unges og den voksnes kommunikation og samspil med omgivelserne. Opvækst, intelligens og omgivelsernes handlemåder har indflydelse på, hvordan og i hvilken grad vanskelighederne som følge af autismen kommer til udtryk. Anlægget for autisme er medfødt, men selve tilstanden udvikles i et komplekst samspil med omgivelserne”.

Afdelingen

Afdelingen rummer elever i udskolingen med autismespektrumsforstyrrelser og /eller psykiatrinære problemstillinger. Det vil være elever hvor der er andre vanskeligheder i tillæg til en autisme diagnose såsom andre udviklings- og/eller adfærdsforstyrrelser samt eventuelle familierettede vanskeligheder.

Børn med autisme er lige så forskellige som andre børn. Fælles for indsatser for børn med autisme er derfor, at man skal tage højde for det enkelte barn og dets omgivelser. 

Fælles for børn og unge med autisme er, at de har store potentialer, der med den rette kombination af undervisning og behandling kan føre dem stærkt på vej til et selvforsørgende og værdifuldt voksenliv.

HDS autisme afdeling tilrettelægger undervisningen i forhold til den enkeltes behov, og tilsvarende arbejdes der behandlingsmæssigt med den enkelte elevs personlige og sociale udfordringer.  Undervisning og behandling foregår i en struktureret hverdag i forudsigelige rammer, der skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elev.

Undervisningen foregår i et mindre klasseværelse (med tilstødende grupperum) med højst 6 elever og på skolen har vi en høj normering af medarbejdere, således at der er 1 voksen pr. 2 elever. Alle medarbejdere har erfaring med elevernes problematikker og videreuddannes løbende, så de er klædt bedst muligt på til deres arbejde.

Selve indretningen af klasselokalet afspejler de særlige udfordringer målgruppen har med hensyn til tydelighed og struktur og mulighed for afskærmning. Det kan fx være dagsprogram, time-timer, farvekoder, skalaer, stationer i rummet, velkendte arbejdsgange m.v.

Behandlingen er omdrejningspunktet for elevens trivsel, og den tilrettelægges af PPR psykolog tilknyttet skolen i tæt samarbejde med pædagoger og lærere.

Vi hjælper eleverne med at blive bedre til at håndtere udfordringer, og til de ting de synes er svære. Det kan være at blive bedre til at styre impulser, indgå i lege og danne venskaber med andre elever på skolen.

Tilsvarende er hver enkelt elevs undervisningsforløb særligt tilrettelagt ud fra behov, kompetence og niveau, og planlægges altid i samspil mellem lærer og psykolog.

Dagligdagen 

Eleverne møder kl. 8.00 hver morgen og har i alt 33 timer ugentligt.

Skoletiderne ligger således fordelt over ugen:

Man. 8-15, tirs. 8-14, ons. 8-14, tors. 8-15 og fre. 8-15

Den daglige undervisning starter altid med et morgenbånd, hvor elever har et kvarter til at gøre sig klare til undervisningen. Vores elever bliver ofte transporteret i Taxa eller bus, og det i sig selv kan være en stressfaktor. De har derfor brug for at akklimatisere sig inden vi går i gang med undervisningen. Vi er altid mindst 2 voksne i klassen. Eleverne har altid mulighed for at holde individuelle pauser, udover de skemalagte pauser. Dette aftales med den voksne i klassen eller med elevens egen kontaktvoksen. Hver elev bliver tildelt en kontaktvoksen, som er bindeleddet mellem eleven, skolen og forældrene.

Vi arbejder med fleksible løsninger og kan tilbyde fælles undervisning med vores anden afdeling, der hvor det er muligt og eleven ønsker det. Det kan ofte give nogle andre muligheder for at øve sig i det sociale rum.

Et skoleskema kan se sådan ud:

Undervisningen er tilrettelagt efter en tydelig ramme der understøttes visuelt ved piktogrammer ved gennemgang hver morgen. Hver elev har deres egen afskærmet plads, med mulighed for hel eller delvis afskærmning. Derudover har vi et fælles bord, hvor eleverne kan gå til og fra ift. deres dagsform, energi niveau eller mestrings niveau. Deres skolefaglige materialer er sammensat individuelt, med fælles oplæg hvor det er muligt. Eleverne er i stor grad med til at bestemme hvilken form for materialer, de bedst kan lide at arbejde med, hvilket kan være meget forskelligt fra elev til elev.

Vi arbejder med stressreducerende tilgange, der er bygget op omkring kompenserende strategier blandt andet i form af Time Timer, visualiseringskort og bevæggrunde for vores handlinger og beslutninger. Vi arbejder også med KAT-kassen, som er kognitiv affektiv træning, et materiale, der arbejder med ramme og indhold for samtaler med følelser for børn.

Derudover arbejder vi med CBT, Kognitiv Adfærds Terapi, til bl.a. behandling af angst. 

Vi arbejder ud fra SVS - Struktureret Visualiseret Specialpædagogisk. Denne tilgang har fem parametre, som du bruger til at analysere dig frem til, hvordan du bedst kan hjælpe den enkelte:  

• Struktur – handler om at sikre, at personen med autisme har den rette struktur omkring sig. Personer med autisme har ofte brug for meget struktur og enkle instruktioner, og det er vigtigt at finde frem til den form for struktur, der giver bedst mening.  

• Kommunikation – her gælder det om for fx socialpædagogen at få en fornemmelse for, hvordan, der skal kommunikeres til personen med autisme: i tale, på skrift eller måske visuelt? Og hvor mange instruktioner kan personen modtage og håndtere på en gang?  

• Fællesskaber og fritid – her findes frem til hvad personen har af interesser og venskaber – og hvilken hjælp, der er brug for, for at sikre, at personen har mulighed for at være en del af fællesskaber eller dyrke fritidsinteresser.  

• Vurdering af færdigheder – her analyseres personens evne til at modtage en opgave og udføre den. Det kan være inden for almindelige hverdagsaktiviteter som madlavning og hygiejne. Færdighederne vurderes helt ned i den mindste detalje, så du sikrer, at du hverken hjælper personen for meget eller for lidt.  

• Forståelse for de karakteristiske træk ved autisme og ADHD – personer med autisme og ADHD har et andet styresystem. De opfatter verden meget konkret, og har svært ved at se sammenhænge og ved at organisere deres hverdag. Men igen, så varierer graden af denne forståelse fra person til person – derfor er det vigtigt at kende den enkeltes træk.

Læring hos børn og unge med autisme

Den normale drivkraft for udvikling hos børn og unge er bl.a. sociale interesser, at gøre som andre, nysgerrighed og selvstændighed. Børn lærer intuitivt via erfaring og samspil med andre mennesker. Børn og unge med autisme lærer derimod ikke intuitivt og automatisk på samme måde som andre. Hvor andre børn er nysgerrige og interesserede i at lære nyt og i at kunne tilegne sig ny viden, har børn og unge med autisme en tendens til at hænge fast i bestemte interesser, mønstre og måde at reagere på. De har derfor brug for planlagt og tilrettelagt læring, som hjælper dem gennem nye udviklingsområder.

Forældresamarbejde

Autisme påvirker barnets muligheder for at kommunikere med forældre og forældres mulighed for at kommunikere med barnet. De kan derfor have et stort behov for hjælp og støtte i forskellige faser i barnets liv. Afdelingen har et naturligt tæt samarbejde med elevernes familier. Vi ved, at elevens udvikling og trivsel er helt afhængig af et velfungerende hjemmeliv og et godt samarbejde med skolen.