Kerneopgaven

Dagbehandlingsskolens kerneopgave består i at skabe de mest optimale læringsrum for behandlingskrævende børn og unge, der giver mulighed for en tilbagevenden til et mere almindeligt skole- eller uddannelsesforløb. 

Undervisningsmæssigt betyder dette:

• undervisning i folkeskolens fag og fagområder (dette er dog ikke fuldt implementeret i skoleåret 2019-2020)
• særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler
• undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder
• særligt tilrettelagte aktiviteter 
• specialpædagogisk rådgivning til forældre
   

Behandlingsmæssigt betyder dette:

• Konkret viden om barnets historie og kognitive/følelsesmæssige ressourcer og vanskeligheder
• Opmærksomhed på at få defineret barnets forskellige udviklingsniveauer/”funktionsaldre”
• Sammenhæng mellem barnets forskellige verdener – fx skole, fritid og forældre
• Udarbejdelse af behandlingsplan indeholdende udviklingsmål og behandlingsmetoder
• Halvårlig evaluering af behandlingsindsatsens mål og metoder

Behandlingsarbejdet

Enhver beskrivelse af behandlingsarbejdet vil medføre en forenkling af en meget kompleks indsats der kræver specialiserede medarbejdere. 

En beskrivelse af selve behandlingsarbejdet tager sit udgangspunkt i forståelsen af omsorgssvigtede/traumatiserede børn og hvilke strategier og mekanismer der er på spil.

”Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare.” (Kari Killén, 2005).

Nedenstående er en beskrivelse af elementerne i det samlede behandlingsarbejde: 

Organiseringen af arbejdet med flere voksne og færre elever samt en omhyggelig struktureret tilrettelagt hverdag giver mulighed for, at arbejde med de grundlæggende udfordringer.

Indretningen af undervisningslokaler skal afspejle de udfordringer eleverne kommer med således, at der skabes de mest optimale udviklingsbetingelser.

Bærende elementer der indgår i behandlingsarbejdet:

1. Grundlæggende bliver alle elever og deres forældre mødt ud fra en systemisk narrativ forholdemåde jævnfør ”Fælles Børn - Fælles Ansvar” (FBFA), som er Hillerød Kommunes fælles politik i arbejdet med børn, unge og familier.
    
2. Nysgerrighed, anerkendelse, ros og meningsfulde reformuleringer af hensigter med adfærd.
   Som en slags projektionsskærm for et barns tidlige negative erfaringer må man som medarbejder lære sig altid at svare ud fra et andet plan, end det man bliver kontaktet på, og det tager lang tid, som regel flere år at lære det.
    
3. Spejling – Udsatte eller omsorgssvigtede børn og unge mangler ofte ord for tanker og følelser (indre tilstande), fordi de ikke er blevet spejlet som spæde. De har f.eks. ikke fået ord for tilfredshed, glæde, nysgerrighed, frustration, vrede, angst, skuffelse, tristhed, sorg og savn.
   I stedet mærker de kun frustration og måske angst, vekslende med en vis ro. De har desuden ikke lært muligheden for at fortælle, hvad de oplever, føler eller tænker, og har ikke oplevet at blive forstået, men er tværtimod blevet overhørt, afvist eller kritiseret, når de forsøgte. 
   Spejling benyttes for at give ord og mening til tanker og følelser samt at arbejde med nye narrativer for, at eleverne kan skabe nye fortællinger om sig selv for på den måde at ændre deres måde at være i verden på.
    
4. Hypoteser om tilknytningsformer og mønstre – HDS` medarbejdere skal kunne agere ud fra hypoteser om tilknytningsformer som kan give retning for hvordan eleven bedst kan hjælpes. 
   Det betyder at medarbejderne har ideer om, hvad der er på spil som kan hjælpe til en forståelse af, hvilken tilgang der er den mest hensigtsmæssige i forhold til eleven.
    
5. Konfliktopløsningsmodeller – som er en metode til at hjælpe eleverne med at udvikle deres evne til at indgå i opløsning af konfliktsituationer samt træner deres evne til at lytte til andre.
    
6. Neuroaffektive tilgange der har til hensigt at hjælpe eleverne med f.eks. arousal udfordringer.
    
7. Brug af evidensbaserede tilgange (ART, NUSSA) til at træne elevernes evne til affektregulering og til at indgå i sociale sammenhænge.
    
8. En veluddannet medarbejdergruppe, som er rummelige, venlige og tolerante og som samtidig sætter klare grænser og lave en tydelig struktur for skolegangen og behandlingsarbejdet.